Tryghed, struktur og udvikling i et specialiseret botilbud
Hos Hava Nord tilbyder vi et botilbud med døgnstøtte, hvor rammerne er skabt med udgangspunkt i målgruppens særlige behov for forudsigelighed, overskuelighed og nærvær. Vores fysiske og pædagogiske rammer er tæt integrerede og tilrettelagt, så de understøtter den enkelte unges trivsel, mestring og udvikling.
Fysiske rammer
Vi tilbyder trygge og hjemlige omgivelser med mulighed for både fællesskab og privatliv. Hver beboer har sit eget værelse med adgang til bad og toilet samt adgang til fællesarealer, hvor der er plads til socialt samvær i rolige, overskuelige rammer. Indretningen er sansesensitiv og tilpasset, så den understøtter ro, forudsigelighed og tryghed. Der er adgang til udeområder, herunder adgang til en stor fælleshave som er afskærmet af træer, og natur hvor borgerne kan bevæge sig i rolige omgivelser med mulighed for fysisk aktivitet og pusterum fra stimuli.
Pædagogiske rammer
Vores pædagogiske rammer er kendetegnet ved høj grad af struktur, visualisering og specialiseret støtte. Vi arbejder med tydelige dags- og ugeplaner, visuelle støttesystemer, pædagogisk forudsigelighed og en fast, tryg voksenkontakt. Vi anvender metoder som Low Arousal, SVS-metoden og specialiseret visualiseret specialpædagogik, og vi tilpasser altid støtten til den enkelte borgers kognitive og følelsesmæssige funktionsniveau.
Der er personale til stede hele døgnet, og vi tilbyder kontinuerlig støtte i alle hverdagens aspekter – lige fra personlig pleje og strukturering af rutiner til følelsesregulering og relationsarbejde. Vi har altid en vågen nattevagt og er forberedte på at håndtere akutte situationer med ro og faglighed.
Et miljø med plads til forskellighed og udvikling
Vi ved, at vores borgere har forskellige behov, og derfor skaber vi rammer, hvor den enkelte både kan trække sig tilbage og deltage i fællesskab – alt efter dagsform og overskud. Det pædagogiske miljø er bygget op omkring anerkendelse, tålmodighed og en helhedsorienteret indsats, hvor borgerens ressourcer er i centrum.
Hos Hava Nord arbejder vi for at skabe et stabilt og forudsigeligt hverdagsliv, hvor den unge føler sig tryg, set og støttet – og hvor der er plads til at udvikle sig i eget tempo med afsæt i egne drømme og mål.